Affordable Access

Æstetisk iscenesættelsen af det postindustrielle bylandskab:– virkemidler og fortællesystemer

Authors
Publication Date
Keywords
  • RuinøS Industrilandskab
  • Konvertering
  • ÆStetik
  • Det NaturskøNne
  • Det Pittoreske
  • Det Sublime.

Abstract

Denne artikel søger at karakterisere de æstetiske virkemidler og fortællesystemer i iscenesættelsen af det postindustrielle bylandskab. Den beskæftiger sig med de æstetiske muligheder i forbindelse med en åben konverteringsstrategi, som lader de historiske elementer spille sammen med nye med vægt på en sanset oplevelse af et givet bymiljø. Designmæssig er der tale om overlejring af eksisterende og nye elementer til en arkitektonisk montage med introduktion af ny natur og moderne materiale i en historiks kontekst. <br/><br/>Artiklens genstandsfelt er High Line, som er en ny eleveret bypark på en udtjent jernbaneviadukt på det vestlige Manhattan, New York. Artiklen gennemfører to sæt fænomenologiske kortlægninger af stemninger og æstetiske oplevelser i relation til parken og dens kontekst.<br/><br/>Artiklens hovedkonklusion er, at High Lines æstetiske univers har stor lighed med romantikkens design af parklandskaber, hvor det naturskønne, det ruinøse og de pittoreske billede af byen og landskabet spiller en vigtig rolle. Men samtidig iscenesætter den eleverede parkbro byen på en sublim måde forstået som opbyggelse af spændingsfelter mellem den nære og kendte og det fremmede og farlige i en af verdens spektakulære storbyer. <br/><br/>Centrale begreber i artiklens analyse af de landskabsæstetiske virkemidler og fortællesystemer er det naturskønnes genkomst. Det omfatter parkdesignets forholden sig til naturindholdet, til genanvendelsen af ruinøse motiver og til rekomposition med moderne materialer og formudtryk. Der sker en kortlægning af parkbroens rolle i bydelens dekonstruktion og nyiscenesættelse i en fremadskuende montage. Det omfatter en æstetisk modstilling af arkitektoniske virkemidler for det skønne, det pittoreske og det sublime og tilsvarende en tregrenet oplevelsespallete hos den besøgende: Den konplemtative væren i relation til det skønne, flaneurens registrerende og selviscenesættende adfærd i relation til det pittoreske, og endelig voyerens afluring af det modsætningsfyldte og det i æstetisk sammenhæng grænseoverskridende inden for det sublime design. <br/>

There are no comments yet on this publication. Be the first to share your thoughts.